Tips til unge mennesker der snart skal flytte hjemmefra

Har du besluttet dig for, at nu er det tid til at få lov at stå på egne ben uden "de gamles" indblanding, kontrol, overvågning og omklamring? Så skal du læse med her! Du er garanteret ikke i tvivl om alle fordelene, men kender du også til alle udfordringerne? For selvom du selv kan bestemme, så følger der altså også en masse ansvar med.

Først og fremmest skal du finde et sted at bo. Så er der noget, der hedder indskud og depositum. Har du tænkt over, hvilke andre udgifter der følger med, når du kommer i "egen" lejlighed? Og hvilke ting skal du egentlig som minimum have, så din lejlighed kan fungere som dit hjem? Disse og flere andre spørgsmål får du svar på i denne guide.

Når du skal i gang med at finde en bolig, er det langt fra bare at kigge i avisen eller på nettet og vælge den, du synes, ser hippest ud, og her kunne du godt se dig selv og vennerne holde fede fester.

Det vigtigste er pengene. Hvad har du råd til? Læg et budget. Prøv at få så mange ting som muligt ind i budgettet, så det bliver så realistisk som muligt.

Læg dine indtægter sammen – løn, feriepenge, SU osv. Undersøg også, om du kan få boligstøtte, og i så fald hvad er forudsætningerne for det?

Herefter skal du i gang med udgiftssiden – den er der nok flere poster på

• Transportudgifter
• Forsikringer
• Fagforening/A-kasse
• Medielicens
• Internetforbindelse
• Telefon
• Tandlæge
• Mad
• Hygiejneprodukter
• Rengøringsmidler
• Husholdningsartikler
• Gaver, fornøjelser osv.

Dette er blot et uddrag. Det kan også være du har et lån – eller tager et til indskud – så skal du også have "afdrag" på listen. Dertil kan komme udgifter i forbindelse med boligen – antenneforening, el, vand, varme, fælleslokaler m.m.

Når du trækker udgiftspunkterne fra dine indtægter, så ved du, hvor mange penge du har til rådighed til husleje. Så kan du gå på boligjagt f.eks. på nettet. Brug sider, som er overskuelige og anerkendte og har et stort udvalg, som f.eks. lejlino.dk, hvor det er nemt at få overblik over størrelse, antal værelser, depositum og husleje.

Du skal helst finde den "rigtige" bolig første gang. Det er dyrt at flytte – både selve flytningen, men også pga. depositum/indskud.

Et depositum opkræves inden du flytter ind og kan koste op til tre måneders husleje – dertil kommer forudbetalt husleje, som også kan være op til tre måneder.

Det vil sige, at lejer du en bolig til 6.000 kr. om måneden, kan du risikere at skulle bøde 36.000, allerede inden du flytter ind. Det er det, der hedder indskud – altså depositum plus forudbetalt husleje.

Du skal de fleste steder betale husleje den første måned alligevel, fordi udlejeren lægger de tre måneders forudbetalte leje i slutningen af lejeperioden.

Du kan være heldig at få en del af depositummet tilbage, når du fraflytter. Men beløbet er en sikkerhed for udlejer, så de udgifter, der kan være til istandsættelse af lejligheden, når du fraflytter, er dækket.

Nu er en lejlighed jo bare et eller flere værelser. Der skal mere til for at skabe et hjem. Møbler, gardiner, køkkenting, service, basale fødevarer, såsom salt og peber, mel og sukker, olie/margarine, brød, mælk, pålæg osv.

Nogle af tingene tager du måske med dig fra dit værelse hos mor og far, men nogle skal du også ud at anskaffe dig. For du får næppe lov til at rende med gryder og pander, lamper, gardiner, håndklæder og sengetøj hjemmefra. Så her må du i gang med at bruge din børneopsparing eller skrive det på ønskelisten til jul og fødselsdag.

Husk også rengøringsmidler og -redskaber samt husholdningsartikler, som køkken- og toiletpapir, affaldsposer og lignende.

Find flere gode flytte råd i vores store flytteguide.

Som du ser, er der mange ting, der skal anskaffes, og selvom det er blevet hverdag, og du har fået alle tingene på plads, så stopper der jo ikke med at være udgifter. Der skal stadig købes mad, betales strøm, transport osv. ved siden af huslejen. Så spar på pengene, så det ikke er sidst på måneden – pengemæssigt – allerede midt på måneden eller tidligere.

Der er mange steder, du kan spare penge.

• Køb brugt – enten i genbrugsbutikker eller i grupper på de sociale medier.
• Sluk for elektriske apparater, når de ikke er i brug – ikke bare på stand by, træk stikket.
• Brug de billigste strøm-, mobil-, internetudbydere osv.
• Brug sparepærer – de har hurtigt tjent sig hjem.
• Tag ikke lange bade, og sluk for vandet, mens du sæber dig ind.
• Tø frostvarer op i køleskabet, så bruger køleskabet mindre strøm i den periode.
• Køb mad, rengørings- og husholdningsartikler, når de er på tilbud.
• Lav madplan og indkøbsliste, og køb kun ind 1-2 gange om ugen.
• Smør madpakke i stedet for at gå i kantinen.
• Tilbered selv din mad i stedet for at spise fastfood.
• Spis eventuelle rester som pålæg eller i en anden ret dagen efter.
• Betal dine regninger til tiden, så der ikke kommer rykkergebyrer på.

Du kan sikkert selv finde flere steder at spare. Gør det til en livsstil.

Held og lykke!