Minecookies.org

Juniorsenge til børneværelset - Forstå de forskellige højder

Når den lille bliver større og er vokset fra at have en tremmeseng eller vugge er det på tide at gå på jagt efter en juniorseng.

Når du skal købe en juniorseng finder du hurtigt ud af, at det ikke er så simpelt. Der findes nemlig mange forskellige varianter, størrelser og modeller. Ligeledes er der et hav af tilkøbsmuligheder og det er derfor ikke bare lige til, at købe den rigtige juniorseng.

Derfor vil vi i indlægget her komme lidt nærmere på juniorsenge, hvad du skal være opmærksom på og hvad de forskellige ’fancy’ navne betyder.

Når du er på markedet efter juniorsenge vil du højest sandsynligt støde på begreberne Halvhøj seng, mellemhøj seng, højseng og sofaseng. Og hvad betyder lige det – og hvad er forskellen på en halvhøj- og en mellemhøj seng spørger du sikkert?

Læs med her og bliv meget klogere på de forskellige typer af juniorsenge:

Sofaseng

Sofasengen er ’standard højde’. Det er egentlig blot et fancy ord for en almindelig juniorseng. Det der kendetegner en sofaseng er, at den har en sengehest på 3 af siderne og typisk står op af en væg.

Mange halvhøje- og mellemhøje senge vil ofte kunne laves om til en sofaseng hvis man, når barnet bliver ældre, ikke ønsker at have en mellemhøj seng med rutsjebane, men ønsker en seng der i højere grad passer til barnets alder.

Halvhøj seng

En halvhøj seng er modellen en tand højere end en sofaseng. Her får du lidt længere ben på og en lille stige for at den lille kan komme op i sengen. Fordelen ved en halvhøj seng er, at du kan få en seng der er løftet noget over jorden, men som stadig kan bruges af de mindste. Ulempen er, at der ikke er helt så meget plads under andet end til at kunne bygge en lille hule eller opbevare noget legetøj.

Mellemhøj Seng

En mellemhøj seng er super sjov. Her får du ekstra god plads inde under sengen til ekstra leg, hygge og med god mulighed for opbevaring af legetøjet.

Dertil har du ved en mellemhøj seng mulighed for at montere en rutsjebane, så sengen ikke blot bruges til at sove i, men også kan bruges til sjov leg på børneværelset.

Højseng

Højsengen er den højeste juniorseng du kan anskaffe. Den er super høj og du får rig mulighed for plads under sengen. Den er oplagte til lejligheder og huse med begrænset kvadratmeter på børneværelset, da du får maksimal udnytte af gulvpladsen under sengen. Her kan du f.eks. have et skrivebord stående.

Dog kan du på en højseng ikke montere et rutsjebane, da den er for højt over jorden og derfor ikke egner sig til netop dette.

Moduler og udbygningsmuligheder

Når du køber en juniorseng vil du finde et hav af forskellige udbygningsmuligheder. Du kan fjerne- og tilkøbe en rutsjebane, bytte om på stigerne og meget mere.

Dertil kan du købe sjove legetårne og forhæng som sammen vil skabe en legende stemning omkring sengen. Du kan få seje forhæng så barnets seng, meget hurtigt bliver forvandlet til et stort og flot prinsesseslot.

Er du ikke til store og flotte prinsesse forhæng til din seng, kan du også købe sjove bygge-forhæng så du hurtigt kan forvandle dit børneværelse til en byggeplads. Perfekt til den lille handymand der bare elsker godt håndværk og store gravemaskiner.

Svanemærket

Blandt juniorsenge kan du finde mærket Hoppekids som er kendt for deres svanemærkede juniorsenge. Her får du en juniorseng som sikrer et godt og bæredygtigt indeklima samtidig med, at du ved at sengen er i en rigtig god kvalitet.