Gode overvejelser du kan gøre dig, når du skal have nye vinduer i boligen
At få nye vinduer i boligen er ikke bare en optimering af husets udseende og udgifter til energiforbruget, det er også en rigtig god investering i boligen på sigt. Men det kan virke som noget af en jungle at bevæge sig rundt i, for der er mange overvejelser at gøre sig, når det kommer til nye vinduer til boligen. Følg guiden herunder, og bliv klogere.
Et nye vindue skal både være tæt og passe ind i husets arkitektur. Du skal altså både tage stilling til funktionaliteten og til udseendet på de nye vinduer. Og så er der også prisen at tage højde for, da den kan være både høj og lav, afhængig af hvad du vælger at investere i.
Fordelene ved at skifte til nye vinduer
Der er mange fordele ved at skifte de gamle vinduer ud med nye. Og når først du har fundet ud af, hvilke du vil have, er arbejdet stort set minimalt. Det kræver kun, at du bestiller vinduerne hos en leverandør og finder arbejdskraft til at få dem sat i.
Du behøver altså ikke at frygte, at dit hus bliver omdannet til en stor byggeplads, for det er ikke så avanceret at få sat nye vinduer i, i forhold til de mange fordele der er ved det:
- Din bolig bliver mere værd – hvis du skal sælge
- Du opnår et bedre indeklima og bedre helbred
- Du undgår træk og kan minimere støj udefra
- Dit energiforbrug sænkes og kan spare dig penge
På www.net2kompagniet.dk leverer de alle former for vinduer i høj kvalitet og til fornuftige priser.
Energimærkning
Hvilken energimærkning skal dine vinduer have? Vinduer bliver energimærket efter Energistyrelsens energimærkeordning på en skala, der går fra A til F. Vælger du A-mærkede vinduer, er du sikker på, at de er energineutrale, hvilket vil sige, at de lukker mindst lige så meget varme ind i huset, som de lukker ud.
Et B-mærket vindue har også en rigtig god isoleringsevne og holder tæt, men hvor A-mærkede vinduer er 3-lags, er B-mærkede vinduer kun 2-lags.
Ifølge Bygningsreglementet fra 2015 skal alle nye vinduer til både nybyggeri og udskiftning være af energimærke A eller B.
Tal med forsikringen
Det er altid en god idé at forhøre dig med forsikringen, inden du laver store ændringer på din bolig. Det kan nemlig være bedst at forsikre dig mod eventuelle skader, inden arbejdet går i gang. Lad din forsikring svare på dine spørgsmål, og vurder selv, om det er nødvendigt med en forsikring i dit tilfælde.
Et vindue, der passer til boligen
Det arkitektoniske er også værd at overveje, når det kommer til nye vinduer. Her skal du vurdere, hvad der passer bedst til din bolig. Som oftest vil det være samme type vinduer, som allerede sidder i, men det kan være en god idé at rådføre dig med en arkitekt eller at kigge på gamle arkitekttegninger af huset, hvis du har dem eller kan få fat i dem.
Som tommelfingerregel passer klassiske vinduer med sprosser godt til ældre huse, som f.eks. murmestervillaer, mens moderne vinduer passer bedre til nyere huse.