Fordele og ulemper ved varmepumper

En varmepumpe tager varme enten fra luften eller jorden udenfor og omdanner det til varme i huset. En varmepumpe er ifølge Tim Petersson, ekspert i varmepumper fra varmepumpe-guide.dk, en effektiv opvarmningskilde. Man siger også gerne om varmepumper, at de giver 3 gange så meget energi, som de bruger.

Der findes forskellige slags varmepumper, der henter varmen fra forskellige steder. Der kan være forskellige årsager til, at det bedre kan betale sig at vælge den ene type frem for den anden.

Her kan du læse om de forskellige typer og fordelene og ulemperne ved varmepumper generelt.

Forskellige typer af varmepumper

Der findes luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarme.

Luft til luft varmepumper udnytter varmen fra luften udenfor – også når det er koldt. De er ifølge Tim Petersson ”den perfekte erstatning for el-varme.” Luft til luft varmepumper passer godt i mindre huse.

Luft til vand varmepumper trækker også varmen ud fra udeluften. De overfører den dog ikke til luften indenfor, men til vandet i radiatorerne. Tim Petersson kalder dem ”en energivenlig erstatning for oliefyret.”

Jordvarme finder varmen i jorden og omdanner den til varme i radiatorerne. Et jordvarmeanlæg regnes ifølge Tim Petersson som en vedvarende energikilde.

Alle tre typer bruger strøm.

Fordele

  • Du kan spare penge
  • En miljøvenlig løsning
  • Lidt vedligehold
  • Nem installering.

Der kan være mange penge at spare med en varmepumpe. Selvom der er udgifter til strøm, så er der en større besparelse på varmeregningen. Tim Petersson fortæller, at man i mange tilfælde kan spare langt over halvdelen af ens varmeregning. Selv hvis du kun bruger en varmepumpe som ekstra varmekilde, vil den kunne skubbe dit samlede varmeregnskab lidt nedad.

En varmepumpe er en meget miljøvenlig opvarmningstype. Der er ikke noget, der bliver brændt af. Hvis du endda køber grøn strøm til den, så kan det ikke blive bedre. Så hvis du går op i klima og miljø, så skal du helt klart have en varmepumpe.

Der er meget lidt vedligehold ved varmepumper. Der skal ikke fyldes brændstof på løbende, men et årligt eftersyn er en god idé.

En fordel specielt ved luft til luft varmepumper er, at de er meget nemme og hurtige at installere. I løbet af et par timer kan du være kørende med en luft til luft varmepumpe.

Ulemper

  • Høje etableringsomkostninger
  • Mindre effektivitet om vinteren
  • Huset bør være isoleret godt.

Der er nogle etableringsomkostninger, når du skal have installeret en varmepumpe. Det varierer alt efter type, mærke og dit hus. Ved jordvarme er udgiften til etablering størst, og det tager nogle år, før det har tjent sig ind igen.

Varmepumper virker ganske vist også, når det er koldt udenfor. De er dog mindre effektive.

Tim Petersson kan nævne endnu en ulempe: ”Hvis ikke din bolig er isoleret optimalt, kan du godt kigge langt efter den økonomiske gevinst ved at installere en varmepumpe.” Dit hus skal kunne holde på varmen. Ellers kommer der en ekstra udgift i forbindelse med efterisolering. Du kan læse mere om isolering på Osmedhus.dk.