Find den perfekte stilart på badeværelset
Når det gælder badeværelset, så er der rigtig mange forskellige stile, som man kan indrette badeværelset efter. Det kan være svært at finde ud af præcis hvilken stil, man selv hælder mest til, men der er hjælp at hente. Her er der samlet 5 bud på forskellige stilarter på badeværelset, så man nemt og hurtigt kan finde ud af, hvordan ens eget badeværelse skal se ud.
Det minimalistiske badeværelse med de rene linjer
En af de mest populære og klassiske måder at indrette sit badeværelse på er med den flotte nordiske minimalisme for øje. Her gælder det, at alle toiletartikler såsom hygiejneprodukter, skønhedsprodukter, håndklæder og rengøringsartikler skal holdes i skabe og skuffer. Det giver et rent og roligt badeværelse.
En anden måde at skabe et minimalistisk inspireret badeværelse på er ved at sørge for lige, rene og enkle linjer i badeværelset. Det kan fx være i form af et stilfuld linje og gulvafløb, der også kan holdes i den minimalistiske sølvfarve, der virkelig understreger den nordiske minimalisme.
Det grønne badeværelse
Er man til bohemestilen, og ønsker man et badeværelse, der er fyldt af liv, så kan man med fordel fokusere på planter og træ i sin indretning af badeværelset. Planter og detaljer i træ giver nemlig både en fantastisk ro og harmoni i rummet, samtidig med at der skabes en følelse af liv.
De mange planter kan placeres rundt om i badeværelset i grupper, og her kan der eksperimenteres med krukker og potter i forskellige størrelser og farver. Det er en god måde at få trukket noget farve ind på ens badeværelse.
Man kan med fordel indrette ens badeværelses faste inventar i varme træfarver, som vil understøtte de mange planter.
Det luksuriøse og spa-inspirerede badeværelse
Ønsker man et badeværelse, der giver plads til personlig selvforkælelse og afslapning, så kan man med fordel lade sig inspirere af spasteders indretning. Her gælder det at have stakkevis af håndklæder, bløde morgenkåber og velduftende stearinlys på flotte bakker.
Sørg også for at skabe en plads rundt om badekarret, der indbyder til afslapning efter en lang dag på arbejdet. Hav et par bøger eller et par magasiner liggende, og sørg for de små detaljer i form af lækre cremer og parfumer. De må også gerne stå frit fremme, så man understreger den luksuriøse stemning i rummet.
Det mørke og moderne badeværelse
En af de helt store trends indenfor indretningen af ens badeværelse er også det mørke badeværelse. Her er fliser og vægge holdt i flotte mørke farver og mørkt træ, og det giver en utrolig moderne følelse. Samtidig giver det også et meget roligt rum, som med en dæmpet belysning emmer af luksus og afslapning.
Det mørke og moderne badeværelse komplimenteres desuden af glas i brusenichen samt planter i krogene af badeværelset.
Det industrielle badeværelse
En anden af tidens helt store trends er det industrielle look. Dette kan man også føre ind på badeværelset, og gøres ofte ved at anlægge poleret betongulv, der sammen med rustikke materialer af stål giver en fed og rå følelse.
Ofte holdes det industrielle badeværelse i kolde farve med masser af sortmalet stål, men det kan også se fantastisk ud blandet med luksuriøst marmor som overflade rundt om i badeværelset.