Minecookies.org

Få mere opbevaringsplads i soveværelset

Som indretningsinteresseret ved du, at noget af det allervigtigste er at have en hel masse opbevaringsplads. 

Vi ender altid med at have en hel masse forskellige ting, som vi gerne vil have plads til i vores hjem, og det sker ikke så tit, at det ser pænt ud af have alle vores ting til at stå fremme rundt omkring. Derfor er vi altid på udkig efter den smarteste måde at opbevare på, så det ikke kan ses, og så det stadig er praktisk. 

Soveværelset er et af de rum, hvor vi har brug for absolut mest opbevaringsplads. 

Det er nemlig oftest i soveværelset, vi opbevarer alt vores tøj og vores sko, og det kræver en stor garderobe eller et stort skab for at få det hele til at blive arrangeret flot og effektivt. 

Derudover er der mange andre ting, der oftest også skal opbevares i soveværelset: eksempelvis sengetøj og ekstra dyner og puder. Og disse ting er noget af det, der tager rigtig meget plads. 

Få en seng med opbevaring

En af de smarteste hemmeligheder, hvis du gerne vil have mere plads i dit soveværelse til at opbevare ting, men du ikke har lyst til at købe endnu et skab, der står og plads, er at anskaffe dig en seng med opbevaring under. 

Du kan få nogle rigtig flotte senge, der har indbygget skuffer under, som gør det nemt og stilrent for dig at opbevare alle de ekstra ting, du skal have plads til på dit soveværelse. 

Her kan du blandt andet gemme alle de ekstra dyner og puder, du har til når der kommer gæster. 

Du kan også gemme alt dit nyvaskede sengetøj i disse skuffer, så det er nemt at komme til. 

Hvis du ikke har nok skabsplads, kan du også opbevare noget af dit tøj heri. En god idé er at dele dit tøj op efter årstid, så du kan tage noget at det vintertøj, du ikke får brug for om sommeren, og gemme det i skufferne under din seng. På den måde sørger du for, at det tøj der hænger i dit skab, altid er det du bruger lige nu. 

Der findes rigtig mange flotte sengerammer, der har indbygget skuffer, hvor du kan ligge alt det, du gerne vil have væk fra dit skab eller fra bunken ovre i hjørnet. 

Alt efter hvilken stil, du er til, findes der en flot sengeramme med opbevaring, der passer ind i din smag. 

Jo mere plads, du ønsker at have til opbevaring, des højere seng skal du gå efter. Det giver mulighed for nogle ekstra dybe skuffer, der gør det muligt for dig at gemme endnu flere ting herunder. 

Men gå altid efter en seng, der passer til dit rum, så du sikrer dig en sengeramme, du bliver glad for i rigtig, rigtig mange år frem. 

Sortér og ryd op

Et andet trick til mere opbevaringsplads i soveværelset er at rydde ud i de ting, du ikke bruger. De skaber naturligvis ikke mere plads i sig selv - men det giver dig mulighed for at udnytte pladsen bedst muligt.

Rigtig mange mennesker har en masse tøj, de aldrig bruger og som derfor med fordel kan afleveres i en genbrugsbutik eller sælges. Sæt derfor tid af til at prøve dit tøj igennem og sortér det fra, du ikke kan passe - eller aldrig går i alligevel.

Tjek eksempelvis også mængden af sengetøj, tæpper og lignende. Har du brug for det hele? Er der noget, du alligevel aldrig bruger? Måske kan du frigive noget plads ved at skille dig af med noget af det.

Udnyt rummets højde

Mange boliger har højt til loftet. Det giver dig nogle ekstra vægkvadratmeter, som du med fordel kan udbytte til at montere yderligere opbevaringsmuligheder. Eksempelvis hylder og bogkasser.

Monterer du dem over hovedhøjde vil du i øvrigt ikke bemærke det, i din daglige brug af soveværelset. Rummet er jo primært et du sover i, og derfor ikke nødvendigvis opholder dig meget i derudover.

Vil du yderligere gøre opbevaringen praktisk, kan du også købe plastikkasser med låg til at opbevare de ting i, du sjældent bruger, men heller ikke vil kassere. De er dermed godt beskyttede mod snavs, samtidig med at de ikke optager unødig plads andre steder i dit hjem.