DIY installation af varmepumpe - Skal / skal ikke

Hvis du stadig fyrer med olie for at varme huset op, så kan det være, du skal overveje en varmepumpe i stedet for. Det er nemlig ikke bare langt billigere på længere sigt, det er også meget bedre for klimaet. Det store spørgsmål er bare, om du skal gøre det selv eller få en professionel til at se på det. Læs videre for at blive klogere på, hvad du skal gøre.  

For nylig besluttede regeringen at udfase oliefyr i Danmark indtil året 2030. Det betyder, at de boliger, der hidtil varmes op ved oliefyr, enten skal kobles til fjernvarmenettet eller skal have en varmepumpe installeret. Fjernvarme er langt fra muligt, når det kommer til alle huse og boliger særligt ude på landet. Derfor er varmepumper stærkt på vej frem.  

Hvis du gerne vil udskifte oliefyret ude i garagen med en varmepumpe og gøre det hele selv, så er der nogle overvejelser, der er værd at betragte, inden man kaster sig ud i projektet. Der findes nemlig forskellige varmepumper, der kræver meget forskelligt og derfor også koster forskelligt afhængig af hvor meget arbejde, der skal lægges i dem. Her får du et lille overblik, men du kan eventuelt finde pris for varmepumpe inkl montering her

Forskellige varmepumper kræver forskellige indsatser

Varmepumper er forskellige, og helt grundlæggende er der tre forskellige slags. En jord-til-vand varmepumpe er den, der kræver mest arbejde, fordi der skal graves dele ned i jorden, der kan suge energi ud af den og overføre til en vandtank indenfor. Det kræver både maskiner som en lille gravko, der kan grave dybt nok og installere rørene i jorden, der skal ledes inden for. Det er den, der kræver mest, både når det kommer til tid og penge, og derfor anbefales det, at man få professionelle til at tage sig af det. 

Det samme gælder for en luft-til-vand varmepumpe. Det er væsentlig enklere med denne type varmepumpe, end det er med jordvarme, du skal dog stadig sørge for, at alt er tilslutte rigtigt. Og så er der også problemet med oliefyret. Dem, der tilbyder at installere en varmepumpe for dig, inkluderer ofte at afinstallere oliefyret, mens de er i gang. Så sætter de vandtanken til og tager oliefyret med. Skulle du gøre det hele selv, vil du selv skulle finde en måde at komme af med oliefyret på.  

Den sidste type varmepumpe, der er populær på markedet er en luft-til-luft varmepumpe. Denne model er særdeles populær særligt i sommerhuse, fordi den kan give varm luft om vinteren, når sommerhuset skal varmes op, mens omvendt kan den også blæse kold luft ind i huset om sommeren, når varmen trykker allermest. Denne type varmepumpe er nemmest af installere, da den blot kræver et par slanger mellem den varmepumpe, der sidder udenfor, og den blæser, der sidder indendørs. Og så er den langt billigere end de andre varmepumper. 

Fremtiden ligger i varmepumpen

Oliefyret er på vej ud, både fordi den er dårlig for klimaet, men sandelig også fordi der er penge at spare på varmeregningen. Uanset hvilken varmepumpe, du vælger til dit hjem, så er der nemlig masser af penge at spare, for det er nemlig anslået, at man kan spare mellem 50 og 60% på sin varmeregning. Så den udgift, du lægger i en varmepumpe vil over en årrække kunne tjene sig selv godt og grundigt hjem igen.  

Uanset om du ønsker at installere en varmepumpe helt fra bunden af, eller om du ønsker at få professionelle til at klare arbejdet for dig, så er det altid en god idé at forhøre dig hos professionelle først. Selvom dine hænder er skruet rigtigt på, så ved man aldrig helt, hvad man roder sig ud i, før man står der selv.