Alt om varmepumper

Der tales i denne tid meget om varmepumper. Især på grund af energikrisen, der gør det svært at skaffe træpiller til pillefyr, samtidig med at elpriserne er skyhøje. Det samme gælder prisen på gas og olie – og står man samtidig overfor at skulle udskifte sit gamle fyr med en alternativ opvarmningsform, virker en varmepumpe som det eneste oplagte valg. Altså medmindre der er mulighed for at tilslutte boligen fjernvarmenettet.

Men hvad er der med de varmepumper? Hvorfor er de så populære og hvad kan de, som er så unikt? Det giver vi dig svaret på her.

Hvad er en varmepumpe?

Der findes to slags varmepumper: Luft til luft og luft til vand. Den førstnævnte slags er den type varmepumpe, man typisk ser i sommerhuse eller privatboliger og som blæser varm luft ind i boligen om vinteren, men samtidig kan fungere som aircondition om sommeren.

Den anden slags er den type varmepumpe, der kan tilsluttes boligens radiator- og gulvvarmesystem og således kan erstatte et olie- eller gasfyr. Det er denne type, vi fortæller om her i artiklen.

Sådan fungerer en varmepumpe

En luft til vand varmepumpe består af to dele: En udvendig og en indvendig.

Udedelen sørger for at lede den kolde udendørs luft i varmepumpens system. Her møder luften et kølemiddel, der har så lavt et kogepunkt, at selv den kolde vinterluft kan få kølemidlet til at koge. Dermed produceres der damp, som varmepumpens kompressor omdanner til varm gas. Denne varme gas føres til en kondensator, som så efterfølgende afgiver varmen til boligens radiatoranlæg.

Varmepumpe og økonomi

Du kan spare mange penge på din varmeregning ved at udskifte dit olie- eller gasfyr. Endda helt op til 75% af dine nuværende udgifter. Også på trods af de høje elpriser. En varmepumpe er nemlig yderst energieffektiv. Faktisk så meget, at for hver kWh den tilføres, frigiver den varme svarende til 4 kWh.

Samtidig kan du gennem Energistyrelsens Bygningspulje få tilskud til installationen af din varmepumpe, hvis du selv ejer din bolig, arbejdet udføres af en autoriseret installatør – og hvis du sørger for at ansøge om tilskud inden, du går i gang. Der ydes nemlig kun tilskud til endnu ikke igangsatte projekter.

Prøv denne Varmepumpeberegner og se, hvad netop du kan spare ved at skifte.

Varmepumpens øvrige fordele

Udover at kunne medføre besparelser på varmeregningen, er en varmepumpe også langt mindre miljøbelastende, fordi den ikke benytter fossile brændstoffer. Samtidig anvender de fleste nye varmepumpe et miljøvenligt kølemiddel, som i forvejen findes i naturen og er harmløst for jorden og dens organismer.

Et andet alternativ til olie- og gasfyr er træpillefyr. Denne slags fyr er heller ikke miljøbelastende. Træpiller er nemlig som udgangspunkt CO2-neturale, fordi de ikke udleder mere CO2 ved afbrænding, end hvis træet havde ligget og formuldet i de danske skove.

Til gengæld får du langt mere komfort med en varmepumpe. Den kører nemlig af sig selv og du slipper derfor for opfyldning af træpiller og rengøring. Dermed er valget enkelt: En luft til vand varmepumpe er fremtiden.