Minecookies.org

4 uundværlige havemaskiner til dig med en stor have

Når du har en stor have, så er gode havemaskiner uundværlige. Din have skal jo passes og plejes hele året rundt. De uundværlige havemaskiner skal alle have det til fælles, at de er holdbare og robuste. Ellers er det omsonst at gå i gang med dit havearbejde. Det ved du godt.

Du kender sikkert frustrationen og ærgrelsen, når en havemaskine bryder sammen eller går i stykker for tredje gang. Og du tænker: ”Arg, jeg skulle have købt en havemaskine, der var af en bedre kvalitet”. Når du har en stor have, er du simpelthen nødt til at kunne stole på, at dine havemaskiner bare virker. Hver gang! Dem finder du her!

Herunder går vi ind og kigger på et udpluk af de vigtigste havemaskiner, som er uundværlige for dig, når du har en stor have:

  • Plæneklippere
  • Motorsave
  • Hækkeklippere
  • Løvsugere

Plæneklippere

Når det handler om græs findes der flere forskellige metoder at klippe det på og et stort udvalg af maskiner.

Når du har en stor have, vil det tage alt for lang tid for dig med den traditionelle ’håndskubber’. Det bedste, du kan anskaffe dig, er en (eller flere) robotter eller en traktor. Alt efter hvad du er til.

Lad os se på traktorerne først. Normalt sidder klipperne nedenunder maskinen mellem for- og baghjul. Men på f.eks. på Husqvarna Rider-serien sidder klipperne ude foran på maskinen. Det gør klipningen meget nemmere for dig. Du kan lettere klippe tæt på træer m.v. Bænken behøver du ikke at skulle stå af og flytte længere. Du klipper bare under den.

Men også inden for robotklipperne er der de sidste år sket en del forbedringer. Robotterne er blevet stærkere og har lettere ved skråninger og er blevet mere mobile.

En Husqvarna Automover er et sikkert valg til din store græsplæne. Den er utrolig støjsvag og effektiv. Også mod mos. Via en app kan du endda programmere den fra din mobil.

Motorsave

En robust motorsav er god at have i din ’maskinpark’, når du har mange træer i din have.

Med din uundværlige motorsav er det nemt for dig at trimme de store træer og buske.

Hvis der vælter et træ under en storm, er det også nemt og handy med en motorsav. Du kan hurtigt få savet træet ned og skåret det i mindre transportlette stykker. Så undgår du også, at det væltede træ laver flere skader i haven.

Hækkeklippere

Du kan ikke undvære en hækkeklipper, når du har hæk hele vejen rundt om din store have. Hækken breder sig bogstaveligt talt. Både i højden og i bredden.

Flisegange, trapper og græsplæner bliver roligt opslugt i hækkens lange grene og blade hen over sommeren. Så er det på tide, at du finder din forlængede arm frem fra skuret, og får hækken klippet tilbage i sin ’form’.

Løvsugere

”Nu falmer skoven trindt om land…” og alle bladene daler stille ned i din store have. Du ender ofte med at have et rødgult hav, der når dig til anklerne i stedet for en grøn græsplæne. At rive bladene sammen med håndkraft, ja, det er et uendeligt job. Det har du prøvet så tit.

Derfor er en løvsuger en kærkommen medhjælp for dig. På kort tid kan du suge bladene op. Eller blæse bladene sammen i en stor bunke og fjerne dem.