Minecookies.org

3 gode råd til dig, der snart skal købe en børneseng

Er du på jagt efter en ny seng til børneværelset? Det kan være svært at vide, hvad du skal være opmærksom på ved køb af børnesenge. Læs med herunder, og få 3 gode råd til at vælge den helt rigtige seng til dit barn!

Det kan virke uoverskueligt at skulle købe en børneseng. Der findes mange forskellige modeller og størrelser at vælge imellem.

Er du i tvivl om, hvordan du vælger den bedste børneseng? I så fald har vi samlet 3 tips til ting, du bør overveje for at komme hjem med det rigtige sovemøbel. Læs listen igennem, overvej din families behov, og så er du godt klædt på til at foretage det bedste køb!

1. Vælg en seng, der passer til barnets alder

Børneseng er en overordnet betegnelse for sovemøbler lavet til børn, der er for små til en voksenseng. Det gælder altså børn i alle aldre og mange forskellige typer af sovemøbler. En af de vigtigste ting, du bør have i tankerne, er derfor dit barns alder.

De helt små børn bruger en tremmeseng. Indtil dit barn er mellem 2 og 3 år gammelt, er det derfor et godt valg. Tremmerne findes i forskellige højder. Nærmer dit barn sig 3 år? Så vælg evt. en med lave tremmer, da de gør overgangen fra baby- til juniorseng nemmere.

Er dit barn over 3 år gammelt? Så er en juniorseng det bedste valg. Den ligner en voksenseng, blot lidt mindre.

2. Har I brug for ekstra opbevaringsplads?

Nogle børnesenge kommer med skuffer nedenunder. Andre har høje ben, så der er plads til at have ting eller opbevaringskasser under. Hvis I har pladsmangel derhjemme, er disse derfor et oplagt valg. På den måde får I udnyttet pladsen på børneværelset bedst muligt.

Nogle juniorsenge er endda så høje, at det er muligt at have et skrivebord eller lignende under. De kaldes højsenge og er lige så høje som en køjeseng, men er bare uden underkøjen.

3. Skal den være bemalet eller dekoreret?

Hvis fantasien virkelig skal aktiveres, kan du overveje at købe en bemalet seng. Børnesenge findes nemlig i mange forskellige farver og modeller.

Nogle juniorsenge er udsmykket, så de ligner en bil eller et prinsesseslot. Dette er et oplagt valg, hvis du gerne vil gøre børneværelset eventyrligt og spændende. Alle legekammeraterne vil elske at komme på besøg og lege racerkører eller prinsesse på værelset.