Gode overvejelser inden køb af drivhus
Min businesspartners kone, Anna Marie, overvejer at købe et drivhus. Dette indlæg handler om hendes mange overvejelser om køb af drivhus. Hendes tanker og overvejelser kan måske gavne dig, hvis du går med de samme tanker. Nu giver jeg ordet til Anna Marie.
Drømmen om et drivhus
Min farfar havde i sin gamle have ved skoven et stort drivhus. Siderne var pudset murværk, overdækningen af træ og glas. Primært blev der avlet druer i huset; gamle vinstokke kravlede op ad stolper og rundt under taget, så der var forholdsvis skyggefuldt derinde.
Mine forældre nød ligeledes deres drivhus i rigtig mange år. Først et hjemmelavet hus af afbarkede granrafter beklædt med plast, senere et fint hus af aluminium og glas. Her blev der først og fremmest avlet tomater og agurker. Hjemmedyrkede tomater smager bare meget bedre! Og udbyttet var så stort, at det rakte til både naboerne og postbuddet! Med tiden blev der også plads til et par havestole i drivhuset – og om efteråret rykkede de fyldte æblekasser ind, så frugten var beskyttet mod den første frost.
Også mine søskende har drivhuse i deres store haver; kun jeg – og min lille villahave – har ikke noget drivhus. Måske skulle jeg også anskaffe mig ét. Men hvilke overvejelser skal jeg gøre mig forinden?
Placering
- Læ for vinden – dels fordi vinden vil afkøle huset, dels pga. husets sårbarhed under en storm
- Skygge – huset bør ikke placeres nær store træer; men let skygge vil mindske behovet for afskærmning af planterne mod skarp sol – og vil være behageligt, hvis du ønsker at benytte huset som opholdsrum (udestue)
- Solens gang – og dermed skyggernes længde – er meget forskellige fra årstid til årstid
- Nord/Syd – den smalle side vender mod solen i middagsheden og aftensolen udnyttes længst muligt
- Øst/Vest – hvis du gerne vil starte tidligt om foråret og udnytte lyset optimalt på sydsiden
- Fritliggende/vægmodel – afhænger bl.a. af pladsforhold og anvendelse
Anvendelse / størrelse
Overvej, hvad du ønsker at benytte drivhuset til
- Frugter/grøntsager/krydderurter
- Blomster
- Hygge-/spisekrog
- Hobbybord
Drivhuset bør ikke anskaffes for småt. Behovet vil ofte udvikle sig, efterhånden som man gør sig sine erfaringer. Hvis huset skal rumme plads til både planter og hyggekrog, bør det minimum være 10 m²; men bliver man vild med projektet, kan en sådan størrelse nemt vise sig at være utilstrækkelig.
Byggetilladelse
Opdatering marts 2018: I januar 2018 er nye regler trådt i kraft vedr. drivhuse, carporte osv. Læs mere om det her.
Drivhuse er omfattet af Bygningsreglementet 01.01.2014 (BR10)
Småbygninger på højst 35 m² kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse i forbindelse med:
- Fritliggende enfamiliehuse
- Sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med højst to boliger
- Sommerhuse i sommerhusområder.
(For sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med mere end to boliger – højst 20 m²)
Overstiger byggeriet disse grænser – men ikke 50 m² – kan byggearbejdet udføres efter anmeldelse til kommunen. I tvivlstilfælde bør du kontakte kommunen.
Hvis byggeriet overstiger 50 m² kræves byggetilladelse.
Materialevalg
Fundament
Fundamentet skal sikre, at huset er stærkt og stabilt og, at konstruktionen kan modstå kraftige vindstød.
Stål
- Holdbart fundament, tilpasset drivhuset, som let monteres på nedstøbte jern
- Kan give ekstra højde til drivhuset
Støbt
- Stærk, men tidkrævende løsning
- Kan give ekstra højde til drivhuset
Træ
- Let montering
- Mindre holdbar
- Mindre stabilt, idet træet ”arbejder” under varierende klimaforhold
Gulv
En stor del af arealet skal formentlig være bar jord, for det er jo dér planterne skal gro. Men en sti hen gennem drivhuset bør anlægges, så det er rart at gå derinde. Skal der være hyggekrog eller hobbybord i huset, er behovet for en gulvflade naturligvis større.
Hvilket materiale, man skal vælge, må være en temperamentssag. Mulighederne er mange: tegl, mursten, betonfliser i diverse afskygninger, terrassebrædder, træfliser mv.
Praktiske overvejelser i forbindelse med valget kunne være en belægning, som
- er nem at feje/rengøre
- vandet kan “løbe igennem”
- ikke ødelægges af potter og andet inventar
Af mere avancerede overvejelser kunne være mulighed for udgravning, isolering, nedlægning af varmeslanger med solfanger-opvarmet vand mm. – men det er vist ikke for nybegyndere.
Stel
- Aluminium – blank eller lakeret – stort set vedligeholdelsesfrit
- Træ – er dyrere – kræver vedligeholdelse med olie eller maling
- Plastik – billigt – små enheder – vejer kun lidt – nemt at montere (og fjerne igen) – en måde at afprøve om et drivhus er sagen!
- ”Gør det selv–konstruktioner” af jernprofiler, genbrugsmaterialer, vinduesrammer o. lign.
- Ventilationsvinduer – er et must, da udluftning er vigtig for planterne – primært anvendes tagvinduer, men også jalousivinduer kan monteres som suppement. Vinduerne kan forsynes med automatisk åbne- og lukkefjeder
- Døre – findes i forskellige udgaver – enkelte og dobbelte, skydedøre og hængslede døre, todelte stalddøre. Døren bør være låsbar, gerne i flere positioner – og placeret i en retning væk fra vinden for at begrænse blæstens indtrængen og deraf følgende varmetab i drivhuset
- Tagrender/nedløbsrør kan være integreret i stellet
- Andre konstruktionsmæssige overvejelser i forbindelse med valg af stel kunne være: profilernes tykkelse og afstand, krydsafstivninger, hanebjælker, hjørnesamlinger m.m.
Afdækning
Glas
- bedst til drivhuse, der også benyttes som opholdsrum, så man kan nyde den omkringliggende have
- almindeligt – eller hærdet glas (er uheldet ude, granulerer glasset i små ufarlige stykker)
- optimal lysgennemtrængning
- det kan være nødvendigt at kalke med skyggepasta eller opsætte skyggenet
- sårbart – både ved montering og som følge af ydre påvirkninger
Polycarbonatplader
- primært til væksthuse
- isolerende (to- og trelags plader) – temperatursvingningerne dag og nat er ikke så store
- bryder solens stråler
- tåler stenslag, nedfaldne grene o. lign.
- lette at montere, der er ingen skarpe kanter, man kan skære sig på
- dyrere end glas
Glas og polycarbonatplader monteres på forskellige måder, afhængigt af hvilken konstruktion man vælger, f.eks. med silikone, glasholdere og -clips, gummilister, plasticlister.
Tilbehør
Når drivhuset er monteret, skal du i gang med indretning, såning og plantning. I den forbindelse er du formentlig nødt til at anskaffe noget tilbehør, på andre områder er du måske allerede dækket ind med udstyr, og i andre situationer kan du anvende genbrugsmaterialer. Her er blot nogle af de ting, du evt. vil få brug for:
- Borde/reoler/hylder
- Kapilærkasser/plantesække
- Såbakker/potter/plantekasser
- Opbindingsmateriale
- Håndredskaber
- Vandings- og gødningsanlæg
- Regnvandsbeholdere
- Udluftningsautomatik
- Varmeapparater og termometre
- Skyggenet
- Rengøringsmidler
- Evt. møblement til hyggekrogen
- Osv.
Vil du kigge på flere typer drivhuse eller tilbehør, så kan du starte her.
Forsikringsdækning m.m.
Et par økonomiske temaer kan være relevante at overveje:
- Hvor meget garanti yder leverandøren på materialet?
- Kan drivhuset dækkes af din forsikring?
Næste skridt
Mit næste skridt bliver nu at komme ud at se nogle forskellige modeller, snakke med folk, der har erfaring med etablering af drivhus – og få truffet nogle beslutninger. Og jeg glæder mig!
Har du ikke plads til et stort drivhus, kan du måske finde et minidrivhus som egner sig til din bolig.