Undgå at sortere affaldet forkert

Godt nok er det meste affald i folks hjem ikke uspiselige rester fra madlavningen, man ikke kan undgå at blive ophavsmand til, men tværtimod ting som plastik, dåser og pap, så de fleste kan nok gøre stort indhug i deres affaldsproduktion, hvis de tænker sig om og fx kun køber løse frugter.
Nå, men uanset om folk gør et aktivt forsøg på at lave så lidt affald som muligt, så kan de gøre en masse for at håndtere det affald, de faktisk laver, på fornuftig manér.
Og det vil primært være ved at sortere det korrekt.
Går du op i at sortere korrekt?
Pap og papir skal naturligvis ikke i samme container som madrester. Glasflasker skal ikke smides ud som restaffald, og batterier skal intet andet sted hen end en dedikeret minicontainer til disse.
Vil du kunne holde styr på de forskellige typer affald i hjemmet, så få dig nogle skraldespande med affaldssortering. Det er ikke som sådan teknisk komplekse dingenoter, vi taler om her: Det er vitterligt bare forskellige skraldespande, der er forbundet til hinanden i samme konstruktion.
Træder du på én pedal, åbner låget til den ene spand sig op. Træder du på den anden, åbner låget til en anden. Sørger du for at markere med en farve, et klistermærke eller et skilt, hvilket affald hører til i hvilken beholder, bliver det pludselig meget nemt at sikre sig, at du sorterer korrekt.
Skiller skraldespanden sig ud?
Vil sådan et affaldssorteringssystem ikke skille sig ud?
Mange er vokset op med affaldsposen, der hang på et stativ under vasken, og helt så diskret vil et moderne system til affaldssortering næppe være.
Typisk vil skraldespande med affaldssortering være af en sådan størrelse, at de er nødt til at stå fremme på køkkengulvet, og nogle er endda så høje, at de omtrent når op i bordhøjde. Ikke at det behøver være noget problem, medmindre der er trange pladsforhold i køkkenet.
Moderne skraldespande kan visuelt bidrage positivt i køkkenet, hvilket måske lyder som en joke, når man tager deres formål i betragtning. Men kombinationen af sort plastik og et metallisk ydre, der glimter som rustfrit stål, kan noget og falder fint i hak med det look, som bruges af mange køkkenmaskiner og indretningsmæssige køkkenkoncepter, der er udbredte i dag.
Gør det nemt at sortere
Gør det nemt for dig selv og andre i husstanden at sortere korrekt.
Skaf en skraldespand med affaldssortering til jeres køkken eller bryggers.