Tips og tricks til dit næste gør det selv-projekt

Der kan være mange gode grunde til at kaste sig ud i et gør det selv-projekt. For det første er der en økonomisk gevinst ved, at du ikke skal hen og betale timeløn til fagprofessionelle. Derudover får du også netop dét resultat, som du har i tankerne. Der kan hurtigt opstå misforståelser, når der skal videreformidles tanker og ønsker i forhold til et bestemt projekt. Dette kommer ikke til at ske, hvis det er dig, der er styrmand på skibet.

Der er dog også nogle risici forbundet ved et gør det selv-projekt. Det er for det første vigtigt, at du kun kaster dig ud i opgaver, som du faktisk har kompetencerne til at udføre. Hvis du har tendens til at blive overmodig, skal du derfor være realistisk i forhold til dit projekt. Det stiller altså en række krav til både dig og dit udstyr, hvis du vil have succes med dit projekt. I de følgende to afsnit af denne artikel kan du få et par tips og tricks til, hvordan du bedst muligt kommer i mål med dit næste gør det selv-projekt.

Gå ikke på kompromis med dit udstyr

Hvis det er den økonomiske del, der er din primære drivkraft i forhold til at gøre tingene selv, kan det være fristende at spare på udstyrsfronten også. Og det er da også spild af penge, hvis du køber dig fattig i udstyr, som du ikke har brug for. Til gengæld får du bare heller ikke et særlig godt resultat, hvis du kun går med det første og billigste. Det handler derfor om at finde en balance og reflektere over, hvad det er for noget udstyr, som er det bærende i forhold til dit projekt. Dog er der nogle bestemt ting – som eksempelvis arbejdshandsker, hvor du generelt kommer langt for få penge. Dine hænder er nærmest uanset projekt en bærende del i processen, hvorfor nogle arbejdshandsker af høj kvalitet som regel er det hele værd.

Tålmodighed i processen

Når du er godt i gang, kan det hurtigt ske, at du kommer til at lade dig rive med. Du begynder måske at kunne se en ende på projektet, og vil derfor gerne have det hurtigt færdigt. Det er dog vigtigt, at du tager dig god tid hele vejen igennem processen. Det ville trods alt være ærgerligt, hvis du skal hen og lave noget om, fordi det ikke blev gjort ordentligt fra starten af.