Sådan skaber du mere plads og bedre organisering i dit hjem

Det er helt almindeligt at få skrabet en hel masse ting sammen i dit hjem, som tiden den går. Specielt hvis du har boet i det samme hjem i mange år, kan alle dine ting lige pludselig hobe sig op. Vi køber hele tiden nyt, men hvor tit smider vi ud? Hvis du begynder at føle, at du mangler plads i dit hjem, og at alle dine ting roder rundt omkring, kan du få tips til at håndtere det her.

Smid alle dine unødvendige ting ud

Selvom hver en lille ting i dit hjem har fået sig en plads i købet af årene, er der garanteret mange af de ting, som er helt unødvendige for dig. Det er sværere for nogle at smide ting ud end for andre. Hvis du har svært ved at smide ting ud, kan du f.eks. spørge dig selv om disse spørgsmål, når du står med en ting i hånden:

  • Betyder denne noget for mig?
  • Har jeg brugt/set på den inden for det seneste halve år?

Hvis ikke du kan svare ja til ét eller begge spørgsmål, er det højst sandsynlig en ting, som du godt kan smide ud med ro i hjertet. 

Ryd ud uden at smide ud

Det er rigtig fint at smide en hel masse ud, som du ikke har brug for, men hvad med alle de ting, som du ikke ønsker at smide ud? Der findes den slags ting, som vi ikke vil smide ud, men som vi heller ikke bruger ret ofte. Den slags ting ender ofte med at ligge gemt rundt omkring i diverse skabe, hvor de bare ligger og fylder. Du kan opbevare det på forskellige måder, men det vil stadig fylde i dit hjem.

Hvis du får dig et opbevaringsrum fra Boxit, kan du opbevare alle de ting, som du bruger meget sjældent, men som du samtidig aldrig ville smide ud. Når du får fjernet alle de ting fra dit hjem, er der pludselig plads til at organisere alting bedre. Boxit tilbyder flere forskellige former for opbevaring og opmagasinering.

Organisér dine ting med kasser

Det er en rigtig god start at få ryddet ud i alle dine skabe og kommoder. Men det kan sagtens stadig se rodet ud, selv når du har smidt en masse ud eller flyttet det til et opbevaringsrum. Derfor hjælper det at organisere dine ting lidt bedre. Det kan du bl.a. gøre ved hjælp af forskellige kasser. Hvis du f.eks. har et højskab fyldt med ting, vil skabet se langt mere organiseret ud, hvis du sorterer dine ting i kasser inde i skabet.

Det har også den fordel, at du lettere kan finde de ting, som du skal bruge, og du får et bedre overblik over alle dine ting. Hvis du vil gøre det endnu lettere for dig selv, kan du skrive på kasserne, så du nemt kan se hvad der er deri. Dette gælder både i dine køkkenskabe, dine hobbyskabe, dine garderobeskabe m.m. En grundig oprydning og sortering i kasser gør virkelig underværker.