Sådan kommer du i gang med hjemmefitness
Har du lysten og pladsen til at dyrke din passion for træning i de hjemmevante rammer? Så kan du finde inspiration og tips i denne artikel til at skabe gode forudsætninger for vellykket træningssessioner hos dig selv.
Træningsudstyr i alle afskygninger – også uden at vælte budgettet
Det brede udvalg af træningsredskaber er ikke altid lige nemt at orientere sig i. Derfor kan det være en god idé at starte med at finde nogle enkle redskaber til en start til de behov, du har. Det kan f.eks. være kettlebells, et løbebånd, en romaskine eller en træningsbænk. Måske vil du også have sat en ribbe op på væggen.
Hvis du går all-in, kan du sagtens fylde rummet med alverdens forskelligt udstyr. Men det kan være smart at begrænse sig, hvis man kun vil fokusere på nogle områder af kroppen eller ikke har budgettet til det.
Online kan du finde alt, du skal bruge til din træning
Online kan du hurtigt finde de bedste tilbud på træningsudstyr og sammenligne forskellige funktioner, og tager du ned i fysiske forhandlere, kan du naturligvis få personlig rådgivning til lige det grej, du er ude efter.
I det kommercielle fitnesscenter kan du ofte få hjælp fra personlige trænere og andre, som vejleder dig i at bruge maskiner, udstyr og tilrettelægge træningsplaner. Er det noget, du tror, du kommer til at mangle ved hjemmetræningen, så kan du sagtens få gode tips og tricks til teknikkerne online.
Vil du ovenikøbet også arbejde med kost, kan du tage et kig på madplaner og opskrifter, som du kan prøve af. Online findes der et hav af tips til at skrue op for sund kost i hverdagen. Nogle bruger kosttilskud som supplement til sund kost og træning. Det kan du f.eks. læse om her.
Dedikér et sted til din træning
Kræver dit træningsprogram ikke de store, pladskrævende redskaber, kan du pakke udstyret væk, når du er færdig med at benytte det. Det gælder f.eks. håndvægte og stepbræt, som ikke nødvendigvis har det store omfang. Men drømmer du om at skaffe diverse hjem, kan du først og fremmest se dig om, om du har et rum, der egner sig til formålet.
Du kan omorganisere et gammelt kontor, der aldrig bliver benyttet, og etablere dit eget fitnessrum – eller måske bare kombinere det som et multirum, hvor du kan køre træningen igennem, samtidig med kontorbordet står i hjørnet.