Hvilken type sovesofa skal du vælge?
En sovesofa skal både være god at sidde i og god at sove i. Disse to funktioner er svære at kombinere, men ikke umulige. Læs med her, og undgå at ende med en sovesofa, der er god som sofa, men dårlig som seng. Det er nemlig vigtigt at kigge på, hvad madrassen indeholder.
En sovesofa er en genial løsning til en lille lejlighed, til gæsteværelset eller hvis du bare vil have mulighed for en ekstra soveplads i stuen, så der altid er en plads til overnattende gæster. En sovesofa ligner en helt almindelig sofa, men kan omdannes til en seng.
Forskellige typer af sovesofa
Der er næsten uendeligt mange slags sovesofaer på markedet, og de har alle sammen deres fordele og ulemper. Det er forskelligt, hvordan de kan omdannes til en seng. Nogen skal foldes ud på den lange led, mens andre skal foldes ud på den korte led.
I det følgende kan du læse om fordele og ulemper ved de forskellige typer. Vil du hellere direkte videre og kigge på sovesofaer, så kan du se dem her.
Uanset hvilken sovesofa du vælger, er det en god idé at overveje dette:
- Hvor ofte skal der soves på den?
- Hvor meget plads har du til rådighed?
- Skal den bruges mest som sofa eller seng?
Hvis du skal slå sofaen ud dagligt eller flere gange om ugen, så kan det godt betale sig at vælge en variant, der er nem at slå ud og slå sammen igen.
Den dyre sovesofa med pocketfjedre
Hvis du skal sove på din sovesofa hver nat, så kan det bestemt anbefales at investere lidt mere i den. Vi tilbringer trods alt en tredjedel af vores liv med at sove, så det er vigtigt at ligge godt.
Kig efter en sovesofa med pocketfjedre i madrassen. Det giver en god støtte, der er på højde med den, du får i en almindelig seng. Her får du en god seng, men skal give en højere pris.
Den lille sovesofa eller sovestol
Er pladsen trang i hjemmet kan det være løsningen med en 2-personers sofa, eller en stol, der kan omdannes til en seng.
På disse typer foldes madrassen ofte ud, så ryglænet på sofaen eller stolen fungerer som et hovedgærde. Vær dog opmærksom på, at der kræves plads foran sofaen, når den skal omdannes til seng. Denne type fylder ikke meget, men kan til gengæld være lidt besværlig at slå ind og ud.
Den prisvenlige sovesofa med chaiselong
Skal din sovesofa kun bruges til overnattende gæster en sjælden gang imellem, kan du fint nøjes med en prisvenlig udgave. De billigste typer er som regel en 3-personers sofa med chaiselong, der kan omdannes til en lille dobbelt- eller halvandenmandsseng. Med denne udgave får du en mindre god sovekomfort, men en sofa der er nem at omdanne til seng og billig i anskaffelse.
Tilføj en topmadras for ekstra komfort
Hvis du ønsker ekstra komfort, kan det anbefales at anskaffe en topmadras, du kan lægge oven på sofaen. Det gælder, uanset hvilken type sovesofa du vælger.
Topmadrassen fungerer som et ekstra lag, der fordeler din vægt ud over madrassen. En topmadras vil også forlænge sovesofaens levetid, så du kan nyde den i mange år.