Der kan være penge at spare på varmeregningen med en efterisolering

Mange danske huse er forholdsvis gamle, og da der er sket meget i forhold til viden om varme og isolering i huse, betyder det, er de ældre danske huse er mangelfulde, når det kommer til isolering. Derfor er det altid relevant at overveje din mulighed for en efterisolering af din bolig, hvis du bor i et ældre hus.

Det kan du eksempelvis gøre med en hulmursisolering, som har potentiale til både at forbedre boligens indeklima og give dig en markant lavere varmeregning.

Hvad er en hulmursisolering?

De fleste danske huse består af hulmure. Udtrykket ’hulmur’ kommer af, at der er et hulrum mellem indervægge og ydermure i din bolig, som er lavet for at holde varmen inde i boligen. I mange gamle huse er der kun luft som isolering i dette hulrum, og der vil i disse tilfælde være meget at hente ved at isolere hulrummene med et moderne isoleringsmateriale.

Og det er netop det, en hulmursisolering handler om. Med en hulmursisolering vil et moderne isoleringsmateriale som eksempelvis flamingokugler eller glasuld blive blæst ind i dine hulmure ved at lave enkelt små huller i ydermuren.

Få et gratis isoleringstjek

Det kan være svært at vurdere, hvordan isoleringstilstanden er i dine hulmure. Nogle hulmure er helt uden isolering, mens andre hulmure er udstyret med ældre former for isolering, der enten kan være ineffektive eller helt faldet sammen. Derfor er det naturligvis værd at få styr på, hvad der er op og ned i netop dine hulmure.

Du kan heldigvis få tjekket din hulmursisolering helt gratis og uforpligtende, så du kan finde ud af, om der er noget at hente ved at få efterisoleret dine hulmure. Med et isoleringstjek kan en fagmand hurtigt finde ud af, om hulmurene slet ikke er isoleret, eller om eventuel gammel isolering trænger til en opgradering.

Hvis fagmanden mener, er der er behov for en hulmursisolering, vil du kort efter modtage et uforpligtende tilbud på en opfyldning af dine hulmure.

Spar mange penge på varmeregningen med en hulmursisolering

Det anslås, at dårligt isolerede huse bruger op til 3 gange så meget energi på at blive opvarmet som huse, der er godt isoleret. Det anslås også, at op til 30 % af varmen vil gå tabt gennem ydervæggene, hvis de ikke indeholder hulmursisolering.

Der er med andre ord mange penge at hente, hvis du har et stort hus, der er dårligt isoleret. Derfor vil en hulmursisolering typisk betale sig efter kun ganske få år.